Trekantede skåle i stentøj udgør Bowl, der er en serie anvendelige skåle skabt efter japansk æstetik og dansk funktionalitet. Den organiske trekantede form er karakteristisk for alle fem skåle fra det lille saltkar til det store frugtfad.
Bowl er støbt i hånden i stentøj og glaseret i levende glasurer i farverne pastelblå, pastelgrøn, kromgrøn og ultramarin, der tilfører en nordisk signatur som baggrund for alt fra krydderier, dips og snacks til salater, tilbehør og frugt. Farvetonen i glasuren er forskellig på hver skål og gør den unik. Den høje fod i bunden løfter skålene op, så de synes at svæve på bordet, og så er skålene stabelbare og passer ind i hinanden.
Bowl er fremstillet på en lille fabrik i Portugal, hvor stolte pottemagertraditioner har eksisteret i generationer. Bowl fås i fem størrelser og er velegnet til servering af både varme og kolde retter ligesom Bowl kan gå i både ovn og opvaskemaskine, selvom det anbefales at vaske skålene op i hånden for at bevare klarheden i glasuren.
Bowl-serien er designet af Rebecca Uth.
No 11 er en del af serien Bowl, og her er der mere tale om et fad end om en skål. Det store rummelige fad er fremstillet i stentøj med en dyb mørkeblå glasur.
Fadet er, som resten af serien, ovnfast men er utrolig smukt til servering af en sprød salat eller fyldt med frugt til familien.Mål: H: 4 cm x Ø: 38 cm.
Serien tåler opvaskemaskine.