Fysisk butik åben hverdage 10-17.30 + lørdage 10-15
Hurtig levering – vi sender på 0-1 hverdage.
Mulighed for afhentning i butikken.
Gratis levering til pakkeshop ved køb over 499,-
< 1 2 3 4 5 6 7 8 >
< 1 2 3 4 5 6 7 8 >
Et smukt dækket bord elsker vi vist alle - og at invitere venner til hygge, rødvin og en bid mad er blandt danskernes yndlingsbeskæftigelser i fritiden.

Vi har gjort os umage, og har fundet skønne stentøjsstel, som vi synes giver bordet et lækkert touch - både når du dækker op til gæster, og når du dækker bord i hverdagen. Bland gerne de forskellige stel med arvesølvet og et par tallerkener fra Mågestellet. Sæt tomme vinflasker uden etiketter på bordet med bregneblade eller græsser - og husk de levende lys.

Den danske keramiker Julie Damhus står bag de smukke stel Oda som er hånddrejet og Toto som er inddrejet - begge serier fås i flere forskellige farver, og med tallerkener og skåle i flere størrelser. Bornholms Keramikfabrik byder på Ø- stellet som fås i uendeligt mange farver og mønstre, og også her finder du skåle, kopper og tallerkener i flere størrelser.

Vangs Keramiske Værksted byder på smukke hånddrejede skåle, tallerkener og kopper, og hollandske HK Living som nok er vores mest farverige leverandør - har et kæmpe udvalg af stentøj med inspiration fra 70'ernes begejstring for farver og mønstre. Du finder også flere forskellige stel fra House Doctor - Pion som både fås i en dyb sort/brun og en lys råhvid udgave med nister, og serien Rustic som kommer i en mat mørkebrun udgave. Klik også ind på Ferm Living som blandt andet byder på de super smukke stel Sonae og Erena.

Sidst men absolut ikke mindst er der selvfølgelig KAiKUs eget stel, som vi har døbt Birkestellet.