• Levering 1-3 hverdage
  • Fri fragt over 349,-
  • Fysisk butik – byt i butikken
Pine Cone Project

Pine Cone Project

Med kærlighed til naturen


Bag Pine Cone Project står søskendeparret Liv og Thor, som er opvokset tæt på skov og strand - en nærhed til naturen som gav dem begge en stor kærlighed, til alt der lever og gror i naturen omkring os.

Liv har en baggrund fra Kunstakademiets Arkitektskole, hun står for den visuelle del af firmaet, og er den der svinger akvarelpenslerne. Thor har altid sanket fra naturen, og brænder stærkt for den nye nordiske gastronomi.

Sammen skaber de dekorative tryk af Livs akvareller med flora og fauna, og sankeplakaterne som kan inspirere alle til at udforske naturen, og selv samle alt det spiselige, den byder på.