Gratis levering til pakkeshop ved køb over 499,-
Mulighed for afhentning i butikken
Hurtig levering – vi sender i løbet af 1-2 hverdage

Om forvandlingskugler og det smukkeste arvegods

Pia T. Jensen 19. Sep 2016
Skrevet af Nina Leerbech

Ejerfornemmelse

Jeg hedder Nina Leerbech, jeg er uddannet industriel designer - og efter en årrække i reklamebranchen, har jeg i snart 2 år været en del af KAiKU-teamet, hvor mine primære opgaver har fokus på vores webshop.

Jeg har ejerfornemmelse og bliver nærmest barnligt glad, når "mine" kunder køber de produkter, jeg selv er dybt forelsket i. Okay indrømmet - den slags produkter har vi jo uendeligt mange af hos KAiKU, og selvom min favoritliste er alenlang, så bliver jeg altid blød om hjertet, når jeg et øjeblik dvæler foran hylderne, med MENT.

Derfor har jeg valgt, at mit livs første blogindlæg skal omhandle MENT - for at dele historien om to søstres passion og samarbejde på en gammel skifabrik i Norge- og ikke mindst om det utroligt delikate porcelæn de fremstiller der hvor himlens, elvens, fjeldets og markernes farver inspirerer til former og farver på de produkter de fremstiller.

Fåberg
Fåberg i nærheden af Lillehammer hvor den rå natur møder feminin æstetik.
ment søstrene
Søstrene Sidsel og Ingvild Hemma har deres designvirksomhed i en nedlagt skifabrik.

Skifabrikken

På Rustad skifabrik i Fåberg i nærheden af Lillehammer blev der igennem 3 generationer produceret omkring 10.000 par ski om året, indtil fabrikken blev nedlagt i 1980. I fabrikkens lokaler ved bredden af elven Lågen, finder man nu MENT og de to søstre Sidsel og Ingvild Hemma, som begge sætter pris på at fortsætte en lang lokal håndværkstradition. Sidsel er produktdesigner, Ingvild har en baggrund som interiørstylist - og lige her producerer de fremtidens arvegods.

Forvandlingskugler

Sidsel og Ingvild lader sig inspirere af de mangfoldige farver lige udenfor vinduet ved Lågen - og for mig er det en rejse lige lukt tilbage til barndommen, når jeg ser de smukke pastelfarver som kendetegner MENTs produkter. Farverne kan næsten smages - jeg både ser, fornemmer og dufter min barndoms forvandlingskugle - en sukkerbombe med lag på lag af skiftende farver i præcis samme nuancer som MENTs porcelæn. Smukke og delikate blågrønne farver blandet med de fineste pudderrosa og sartgule nuancer - uhm det vækker minder.



Skøn norsk natur i Fåberg
ment farver





Bedstemor og Krum

Sidsel og ingvild har fat i tråden tilbage i historien - for dem er det vigtigt at holde fast i traditionen og ikke mindst at opgradere historien til nutidens mere enkle stil og de krav, vi har til brugsgenstande idag. Med afsæt i traditionen skaber MENT moderne, klassiske kvalitetsprodukter, som vi kan samle på og lade gå videre i familien - præcis som var det Mågestellet - nu er servicet blot opgraderet til tidens behov for at det fine arveporcelæn skal kunne tåle dagligt brug og både ovn og opvaskemaskine.


ment i skønt interiør


ment kande i skønt interiør


Sukkertøy

Mønsteret fra bedstemors gamle sukkerskål, har dannet støbeformen til den fineste, sprøde gennemfarvede porcelænskål som i nutidens brug, hæver et måltid til nye højder - den er der helt klart plads til på mit spisebord. At porcelænet er gennemfarvet betyder, at farven ligger i materialet og ikke i glasuren. Derfor kan man finde små marmoreringer i overfladen, der hvor farvepulveret ikke har fordelt sig helt jævnt - og netop disse små farveforskelle giver produkterne liv og et helt unikt udtryk.

Fantastisk smuk og feminin ment skål
Smukke ment skåle


Krum


Mine absolutte morgen- og aftenfavoritter er kaffe- og tekopperne "Krum" - så bliver det bare ikke bedre! De smukke skæve kopper som læner sig lidt til siden, er brændt i flere omgange, og imellem brændingerne håndslibes hver kop, så slutproduktet bliver silkeblødt. Kopperne er glaserede indeni og halvglaserede udenpå, så ydersiden på smukkeste vis fremstår i en kombination af blank og mat - en sanselig oplevelse for både hånden og øjet.

Men man udfordres, for det er frygtelig svært at vælge farve. Mine top-2 favoritter på farveskalaen er "Lys Lågen" som minder mig om en sommerlig tordenhimmel, og "Isblå" som skaber stemning af en frostklar vinterdag. Hvis man som jeg er ubeslutsom, er det heldigt, at alle farverne er virkelig smukke sammen, så de kan mixes og matches indbyrdes, også med det gamle porcelæn og keramik, som allerede står på hylderne.

Tak fordi du læste med og ha' en dejlig dag - jeg må videre med min samling!


Se alle varer fra ment her


Lun dig med en varm kop te i en kop fra ment

Smukke ment kopper

Krum kop fra ment


Tekop, Krum
Farve: isblå
DKK 299,00


Tekop, Krum
Farve: lågen
DKK 299,00


Stolt, kande uden hank
DKK 599,00

ment pærevaser
Pærevase
DKK 299,95